Lokalplaner

Vejledningen følger en lokalplans ”livsforløb” i Plandata.dk, som er illustreret i Figur 1. En ny lokalplan vil altid først blive oprettet som en ”kladde til forslag”. Når en lokalplan er i status kladde, er den ikke synlig for offentligheden, og det er muligt at gemme kladden inden alle obligatoriske felter er udfyldt. Imens lokalplanen er i høring, oprettes en ”Kladde til vedtagelse”, hvori eventuelle rettelser til lokalplanen kan påbegyndes inden den offentliggøres som ”Vedtaget”.

I vejledningen gennemgås de forskellige indberetningskrav og -muligheder i de enkelte status i lokalplanens ”livsforløb”.

Se Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk for en mere dybdegående guide til, hvilke status planer gennemgår i Plandata.dk, herunder mulighederne for at foretage fejlrettelser.

Figur 1. Oversigt over en lokalplans tilvejebringelse og ophævelse fra "Kladde til forslag" til "Aflyst" i Plandata.dk.

1.1. Opbygningen af en lokalplan i Plandata.dk

I Plandata.dk indberettes lokalplaner og der registreres oplysninger om henholdsvis planområdet, delområder og byggefelter som vist på Figur 2.

Delområder og byggefelter vil følge lokalplanens status, men kan aflyses, fejlrettes og ændres specifikt. Det er ikke alle lokalplaner der indeholder delområder og byggefelter, men hvis disse findes i lokalplanen, skal de registreres i Plandata.dk.

Figur 2. Lokalplaners tre niveauer i Plandata.dk: Planområdet, delområder og byggefelter.

For at indberette en ny lokalplan, klikkes på ”Indberet plan” på forsiden af Plandata.dk, Figur 3, A, og plantypen ”Lokalplan” vælges fra dropdown-menuen. Dette åbner Plandata.dk’s indberetningsflow.

Figur 3. Indberetningen af en plan starter ved at vælge plantypen i drowdown-menuen i "Indberet plan" på forsiden af Plandata.dk.

2.1. Status "Kladde til forslag"

Når lokalplanen oprettes, har den status ”Kladde til forslag”. Når planen er i status ”Kladde” er planen ikke synlig for offentligheden, og det er muligt løbende at gemme og lukke registreringerne i Plandata.dk inden at alle obligatoriske felter er udfyldt, eller at der er uploadet en gyldig geometri. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne *. En kladde kan desuden slettes.

Læs mere om, hvad der gør, at en geometri er gyldig i Plandata.dk her.

Indberetningsflowet af en plan i Plandata.dk følger trin, som fremgår af venstremenuen, Figur 4, A. Registreringerne i kladden gemmes, når der skiftes trin, som kan gøres enten ved at klikke i venstremenuen eller ved at klikke ”Næste”, Figur 4, B. 

Figur 4. Indberetningsflowet i Plandata.dk. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne *. Kladden kan gemmes uden at alle obligatoriske felter er udfyldt.

2.2. Trin 1: Stamdata

Ved oprettelse af en ny lokalplan registreres generelle oplysninger kaldet stamdata. Første gang kladden gemmes, tildeles den automatisk et unikt planid, Figur 4, C. Planid’et kan ikke ændres, og det vil følge planen i hele dens livsforløb. Planid’et kan løbende bruges til at identificere den konkrete lokalplan i Plandata.dk.

Der skal angives et ”Plannummer”, et ”Plannavn” og der kan eventuelt tilføjes et ”Plandistrikt” for lokalplanen, samt markerer, at det er en ”Ø-udviklingsplan”, Figur 4, C.

2.2.1. Plandokument

Der skal uploades et plandokument i PDF-format. Dette kan enten gøres ved klikke på ”Upload plandokument”, hvorefter plandokumentet vælges gennem stifinderen, Figur 4, D. Det er også muligt at trække PDF-filen hen til feltet ”Træk fil hertil”.

Så længe planen har status som ”Kladde” kan en ny version af plandokumentet uploades ved at gentage uploadet.

2.2.2. Geografi

Planområdets geografiske afgrænsning registreres ved at klikke ”Tilføj geografi”, Figur 4, E. Dette åbner for et nyt vindue, hvor det er muligt at registrere lokalplanens planområde enten ved ”Upload geometri”, Figur 5, A, eller ved at tegne en geometri ved brug af ”Tegneværktøjer”, Figur 5, B.

Se mere om brug af Tegneværktøjet i Plandata.

Klik ”Gem” for at gemme geometrien eller luk for at komme tilbage til indberetningsflowet uden at gemme geometrien, Figur 5, D.

Figur 5. For at angive en geografi til lokalplanområdet åbnes et nyt vindue, planens geografiske afgrænsning kan tegnes eller uploades.

Funktionen ”Validér geometri” (Figur 5, C) bruges til at se, om der er nogle planer, som denne lokalplan vil overlappe med, når den bliver vedtaget. Hvis der er overlappende lokalplaner, skal der tages stilling til, om disse skal være fortsat gældende eller om de skal aflyses enten i sin helhed eller delvist. Se mere om aflysning og delvis aflysning af lokalplaner her. 

2.2.3. Delområder

Lokalplaners geografiske område er typisk opdelt i delområder med forskellige bestemmelser for anvendelse, udstykning, udformning osv. Denne opdeling skal være præcis, så det er klart, hvad der gælder for de forskellige ejendomme. Hvis lokalplanens område opdeles i delområder, og den omfatter flere ejendomme, skal det dermed fremgå, hvilke ejendomme der ligger inden for de enkelte delområder. Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med og indberette delområder, bl.a. fordi det vil lette overblikket over og opdateringen af den digitale registrering af områdernes zonestatus som by- eller landzone.

Hvis lokalplanen indeholder delområder, tilføjes de ved at klikke ”Tilføj delområder”, Figur 4, F. Et nyt delområde skal tildeles et navn og en geometri. Delområdets navn skal være unikt inden for lokalplanen. Delområdets geografiske afgrænsning udarbejdes på samme måde som for lokalplansområdet, beskrevet ovenfor.

Når delområdet gemmes, bliver det automatisk tildelt et unikt planid.

2.2.4. Øudviklingsplan

Hvis planen er en ø-udviklingsplan tilvejebragt efter planlovens § 5 b, stk. 10, markeres feltet "Ø-udviklingsplan" (Figur 6).

BEMÆRK: Ø-udviklingsplaner er kun mulige at indberette for en række specifikke kommuner.

Figur 6. Ø-udviklingsplan i Indberet.

2.3. Trin 2: Zone og anvendelse

I Trin 2 er det muligt at registrere lokalplanens zone og anvendelse. De fleste bestemmelser indberettes enten på lokalplanniveau eller på delområdeniveau. Først indberettes de bestemmelser som gælder for hele lokalplanområdet, Figur 7, A, B, C, D. Bestemmelser for de i Trin 1 registrerede delområder, indberettes under ”Delområder”, Figur 7, E.

Figur 7. I Trin 2 angives lokalplanens bestemmelser om Zone og Anvendelse for lokalplanområdet og delområder.

2.3.1. Zone

Hvis lokalplanen regulerer områdets zonestatus, skal denne indberettes i feltet ”Fremtidig zone”, Figur 7, A. Hvis lokalplanen ikke regulerer områdets zonestatus, eller hvis lokalplanens zonebestemmelser er angivet på eksempelvis delområdeniveau, markeres feltet ”Markér her, hvis zone fastholdes eller reguleret et andet sted”, Figur 7, A.

Hvis der sættes markering i ”Markér her, hvis zone fastholdes eller reguleres et andet sted”, bliver det muligt at angive, hvorvidt lokalplanen indeholder bestemmelser om bonusvirkning. Som udgangspunkt er feltet markeret med, at bonusvirkning ikke er relevant.

Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser om bonusvirkning, kan der vælges, om disse gælder for hele planen eller kun delvist. Derudover er det muligt at tilføje en uddybende beskrivelse i tekstfeltet, se figur 8. 

Figur 8. Markering af Bonusvirkning. 

2.3.2. Kompleks plan

Såfremt en lokalplan eller et delområde på ingen vis kan registreres retvisende i Plandata.dk, er det i stedet muligt at markere planen som ”Kompleks”, Figur 7, B. Det kan eksempelvis være, hvis lokalplanen indeholder alternative scenarier for delområders geografi, som udelukker hinanden, og planens bestemmelser derfor ikke kan stedbestemmes og registreres retvisende. Angives en plan som kompleks, skal der angives en kort beskrivelse af årsagen til at planen er kompleks,  Figur 7, B.

Registreres en lokalplan som kompleks, er dette den eneste oplysning, der nedbrydes fra den pågældende plan til relaterede deljordstykker. At en plan er markeret som kompleks forårsager ikke, at deljordstykker udtages til manuel kontrol i kommunen.

2.3.3. Anvendelse

Hvis lokalplanen ikke regulerer langsigtet anvendelse eller anvendelse reguleres et andet sted, markeres dette i feltet ”Markér her, hvis lokalplanen ikke regulerer langsigtet anvendelse”, Figur 7, C. Indeholder lokalplanen anvendelsesbestemmelser, skal der angives én generel anvendelse og mindst én specifik anvendelse.

2.3.3.1. Generel anvendelse

Planens generelle anvendelse afgør blandt andet, hvordan planen vises på kort.plandata.dk. Der skal vælges en generel anvendelse fra dropdown-menuen under ”Generel anvendelse”, Figur 9, A.

2.3.3.2. Specifik anvendelse 

Hvis planen regulerer anvendelse, skal der angives mindst én specifik anvendelseskategori. Indberetningsfeltet til specifikke anvendelseskategorier fungerer både som søgefelt ud fra søgeord eller tal samt som en dropdown-menu, Figur 9, B. 

Figur 9. Indberetning af generel og specifikke anvendelseskategorier.

2.3.3.2. Midlertidig anvendelse

Hvis planen giver mulighed for at planlægge midlertidigt for en anden anvendelse end den langsigtede, kan man folde fanen "Midlertidig anvendelse" ud (Figur 10).

Figur 10. Midlertidig anvendelse.

Her er det muligt at angive mindst én midlertidig anvendelseskategori på samme måde som ved specifikke anvendelser (Figur 11, A).

Når man angiver en midlertidig anvendelse, er det obligatorisk at angive en udløbsdato for den midlertidige anvendelse (Figur 11, B). Man har desuden mulighed for at markere, om overgangsperioden til den langsigtede anvendelse er fleksibel (Figur 11, C).

Figur 11. Midlertidig anvendelseskategori.

2.3.3.3. Miljøklasser

Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser om tilladte miljøklasser for virksomheder i området, skal disse angives. Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser om miljøklasser, angives både den mindste og den højeste tilladte miljøklasse i området.

2.3.4. Øvrigt anvendelsesbestemmelser 

Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser for bygningsbevaring eller bestemmelser for, hvordan skilte og facader i området må se ud, skal dette registreres, Figur 6, D. Med bygningsbevarende bestemmelser menes, at bebyggelsen kun må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Angives det, at lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser, fremkommer et tekstfelt, hvor det er muligt at angive en kort beskrivelse af lokalplanens bestemmelser om bygningsbevaring, Figur 12, A.

Figur 12. Det er muligt at angive en kort overordnet beskrivelse af bestemmelserne for bygningsbevaring.

2.3.5. Delområder

Under ”Delområder” er det muligt at indberette bestemmelser for de i Trin 1 registrerede delområder, Figur 7, E.

Delområderne kan indeholde de samme oplysninger som beskrevet for lokalplanniveau, Afsnit 2.3.1 til Afsnit 2.3.4.

2.4. Trin 3: Omfang og udstykning

I Trin 3 er det muligt at indberette omfangs- og udstykningsbestemmelser. På samme vis som i Trin 2, er det muligt at registrere bestemmelserne enten på lokalplanniveau eller på delområdeniveau.

Figur 13. I Trin 3 er det muligt at angive lokalplanens Omfang- og Udstykningsbestemmelser.

2.4.1. Bebyggelsesomfang

Hvis lokalplanen ikke indeholder omfangsbestemmelser på lokalplanniveau, markeres feltet ”Markér her, hvis bebyggelsesomfang reguleres et andet sted”, Figur 13, A.

Hvis lokalplanen indeholder omfangsbestemmelser, klikkes på ”Tilføj bestemmelser”, Figur 13, A, hvilket åbner dropdown-menuen, Figur 14.

Figur 14. Drop-down menu med omfangstemmelser i Plandata.dk.

• Maks. bebyggelsesprocent: Angiver den højeste tilladte andel af den relevante enhed (f.eks. grund eller ejendom), der må bebygges, opgjort i procent af arealet.
• Maks. etageareal (m2): Det største tilladte samlede etageareal inden for den relevante enhed, angivet i etagekvadratmeter.
• Maks. rumfang (m3 pr. m2): Det størst tilladte bygningsrumfang i forhold til arealet af den relevante enhed, angivet som kubikmeter pr. kvadratmeter.
• Maks. antal etager: Det højeste tilladte antal etager i bebyggelsen. Udnyttet tagetage angives som en halv etage.
• Maks. bygningshøjde (m): Den højeste tilladte bygningshøjde, angivet i meter.
• Maks. bebygget areal (%): Den største tilladte andel af den relevante enhed, der må være bebygget, angivet i procent.
• Maks. bebygget areal (m2): Det største tilladte bebyggede areal inden for den relevante enhed, angivet i kvadratmeter.
• Maks. antal boligenheder: Det højeste tilladte antal boligenheder inden for området.
• Fuldt bebygget: Angiver, at området er fuldt bebygget og må ikke udbygges yderligere.

I Figur 15 er der tilføjet en række omfangsbestemmelser. Bemærk, at der for nogle omfangsbestemmelser skal angives en enhed (Figur 15, B), og at det er muligt at tilknytte omfangsbestemmelser til de enkelte specifikke anvendelseskategorier, som er tilladt i området. Det er desuden muligt at fjerne en omfangsbestemmelse ved at klikke på ”Slet”, Figur 15, A.

Figur 15. Eksempel på indberetning af omfangsbestemmelser i lokalplan.

2.4.1.1. Enhed for omfangsbestemmelsen

For bestemmelserne ”Maks. bebyggelsesprocent”, ”Maks. etageareal (m²)”, ” Maks. rumfang (m³ pr. m²)”, ”Maks. bebygget areal (%)” og ”Maks. bebygget areal (m2)” skal det angives, hvilken enhed bestemmelsen er gældende for. I dropdown-menuen, kan følgende enheder vælges, Figur 15, B:

• Den enkelte ejendom: Ét eller flere jordstykker, der ifølge notering i Matriklen skal holdes samlet. En ejendom kan være fordelt i flere og/eller samme kommune samt både bestå af grunde og jordstykker.
• Den enkelte grund: Består at ét eller flere jordstykker som er fysisk sammenhængende og indgår i den samme samlede ejendom.
• Det enkelte jordstykke: Et areal på jordoverfladen, som er afgrænset af matrikelskel og er registreret i matrikelregisteret.
• Området som helhed: Omfangsbestemmelser som beregnes for området som helhed, forholdes enten til det samlede lokalplanområde eller et eller flere delområde. Se afsnit 2.4.4.1, Bebyggelsesomfang gældende for flere delområder.

2.4.1.2. Specifik anvendelse

Det er muligt at tilknytte omfangsbestemmelser til én eller flere af de registrerede specifikke anvendelser. Den specifikke anvendelse vælges fra dropdown-menuen ”Specifik anvendelse”, Figur 15, C. Efterlades feltet på ”vælg”, er omfangsbestemmelsen gældende for alle registrerede specifikke anvendelser. Det er kun muligt at angive den samme omfangsbestemmelse én gang for hver specifik anvendelse.

2.4.2. Udstykning

Under ”Udstykning” angives lokalplanens udstykningsbestemmelser, Figur 13, B. I Plandata.dk registreres den mindste tilladte grundstørrelse ved udstykning samt udstykningsforbud. Hvis lokalplanen ikke indeholder nogen af disse bestemmelser, markeres feltet ”Markér her, hvis udstykning reguleres et andet sted”.

Indeholder lokalplanen udstykningsbestemmelser, klikkes på ”Tilføj bestemmelser”, Figur 16, A. Herefter vælges der imellem bestemmelserne:

• udstykningsstørrelse (m2): Den mindste tilladte størrelse på grunde ved udstykning, angivet i kvadratmeter.
• udstykningsstørrelse (m2): Den største tilladte størrelse på grunde ved udstykning, angivet i kvadratmeter
• antal udstykninger: Det højeste antal udstykninger tilladt i forbindelse med udstykning
• Må ikke udstykkes: Angiver om planen forbyder udstykning i planområdet

Disse bestemmelser kan tilknyttes de registrerede specifikke anvendelseskategorier (Figur 16). Udstykningsbestemmelser som ikke er tilknyttet en specifik anvendelseskategori, gælder for alle registrerede anvendelseskategorier – medmindre anvendelseskategorien har tilknyttet en anden udstykningsbestemmelse. 

I eksemplet i Figur 16, A, må grunde ikke udstykkes til etageboligbebyggelse mens grunde til tæt-lav boligbebyggelse udstykkes med en grundstørrelse på mindst 400 m2. Grunde til øvrige registrerede anvendelseskategorier, kan udstykkes med en grundstørrelse på minimum 700 m2.

Figur 16. Eksempel på indberetning af udstykningsbestemmelser.

2.4.3. Kapacitet og elproduktion for vedvarende energianlæg

Hvis planen indeholder en eller flere af de specifikke anvendelser 8111 (Vindmølleanlæg), 8112 (Husstandsvindmølle), 8135 (Solcelleanlæg) eller 8136 (Solvarmeanlæg), skal man indberette planlagt kapacitet (MW) og forventet produktion (MWh) for anlægget (Figur 17, A). 

Hvis planen indeholder en eller flere specifikke anvendelser såsom 8111 (Vindmølleanlæg) skal man angive maksimum antal vindmøller (Figur 17, B)

Hvis den planlagte kapacitet og forventede produktion ikke fremgår af lokalplanens redegørelse, kan der markeres, at hhv. kapacitet og produktion ikke angives (Figur 17, C).

Figur 17. Forventet produktion.

2.4.4. Øvrige omfangsbestemmelser

Øvrige omfangsbestemmelser er, hvor lokalplanen Indeholder information om særlige forhold.

2.4.3.1 Særlige forhold

Hvis en lokalplan indeholder bestemmelser, som har betydning for øvrige registrerbare bestemmelser, men som ikke i sig selv kan registreres, kan disse i stedet angives som ”særlige forhold”.

Ved at markere feltet ”Markér her, hvis planen indeholder særlige forhold, som har betydning for dens øvrige registrerede bestemmelser.”, åbnes et tekstfelt, hvori de særlige forhold kan angives, Figur 18, A.

Figur 18. Angivelse af bestemmelser med betydning for byggeretten i "Særlige forhold".

Når der angives særlige forhold for en plan, skal der tages stilling til, om de skaber et behov for, at de deljordstykker, der er relateret til planen, bliver udtaget til manuel kontrol i kommunen, Figur 18, B. 

Når et deljordstykke bliver udtaget til manuel kontrol i kommunen, kan dets nedbrudte bestemmelser om anvendelse, bebyggelsesomfang og udstykning korrigeres og godkendes af kommunen.

Indeholder en plan eksempelvis bestemmelser for bebyggelsesprocenten på et geografisk afgrænset område, som ikke har egen geometri (dvs. det ikke udgør eksempelvis et delområde), så kan denne bestemmelse korrigeres på deljordstykkerne inden for det pågældende geografiske område. De øvrige deljordstykker, som også er udtaget til manuel kontrol i kommunen, men hvor korrigering ikke er nødvendig, kan godkendes uden korrigering.

Såfremt det ikke er muligt at pege på specifikke deljordstykker, hvor en plans særlige forhold bør resultere i korrigering af nedbrudte bestemmelser, så skaber de særlige forhold ikke et behov for at kunne korrigere på deljordstykkeniveau. Det kan for eksempel være, at en plan fastlægger, at ”to bygninger i området må bygges en etage højere end i resten af planområdet”; ud fra denne oplysning alene kan der ikke peges på specifikke deljordstykker (geografisk område), hvor bestemmelser om bebyggelsesomfang bør korrigeres, og derfor er der ikke grund til at deljordstykkerne udtages til manuel kontrol i kommunen som følge af det særlige forhold.

Deljordstykker i Plandata.dk.

2.4.4. Bebyggelsesomfang gældende for et eller flere delområder

Under "Delområder" kan der indberettes omfangs- og udstykningsbestemmelser for lokalplanens delområder, se Figur 13, D. De delområder, der blev registreret i Trin 1, kan omfatte samme typer bestemmelser som på lokalplansniveau.

Omfangsbestemmelserne "Maks. bebyggelsesprocent" og "Maks. etageareal (m2)" kan angives som værende gældende for flere delområder samlet. Det betyder, at inden for de angivne delområder må der samlet opføres bebyggelse, der svarer til det specificerede omfang.

For at tilføje bebyggelsesomfang for flere delområder skal du klikke på pilen (se Figur 19, A) og derefter vælge "Tilføj bestemmelser" i Figur 19, B.

Figur 19. Indberetning af bebyggelsesomfang for flere delområder.

I eksemplet i Figur 19 er der registreret to bestemmelser for flere delområder:

• Der må bygges et etageareal på 8.000 m² til kontor- og serviceerhverv inden for delområderne I, II og III.
• Desuden må delområder II og III bebygges med en bebyggelsesprocent på 40 for de øvrige registrerede anvendelseskategorier.

2.5. Trin 4. Byggefelter

Hvis lokalplanen indeholder byggefelter, er det muligt at registrere dem i trin ”4. Byggefelter”. Dette gøres ved at klikke ”Tilføj byggefelt” (Figur 20, A). Byggefeltets navn skal være unikt inden for lokalplanen, og når byggefeltet gemmes, bliver det automatisk tildelt et unikt planid.

I det følgende gennemgås byggefeltets muligheder for indberetning af geografi samt bestemmelser vedr. anvendelse og bebyggelsesomfang, Figur 20.

Figur 20. Byggefelter kan registreres i trin ”4. Byggefelter”.

2.5.2 Geografi

Alle byggefelter skal have en geografisk afgrænsning, se Figur 20, B. Klikker du ”Tilføj geometri”, er det muligt at uploade en geometri eller tegne med hjælp fra tegneværktøjet.

Bemærk, at et byggefelt kan bestå af flere polygoner. Et byggefelt må dog ikke krydse delområder, da systemet registrerer dette som en krydsning mellem flere delområder. Et byggefelt må ikke indgå i mere end ét delområde. Hvis et byggefelt består af flere polygoner, der skal ligge i flere delområder, skal geometrierne opdeles og indberettes, så hvert byggefelt kun indeholder geometrier, der ligger inden for ét delområde.

Hvis et samlet byggefelt skal indberettes, så det er fordelt på flere delområder, skal byggefeltet ligeledes opdeles, så hvert delområde får sit eget byggefelt. De opdelte byggefelter skal indberettes enkeltvist, dog med ens bestemmelser for de opdelte byggefelter. Denne opdeling kan foretages ved at snappe de opdelte byggefelter til delområdernes afgrænsning.  

2.5.3. Anvendelse for byggefelt

Regulerer byggefeltet anvendelse, vælges én eller flere specifikke anvendelser fra dropdown-menuen, Figur 20, C.

På byggefelter kan der vælges anvendelser, der ikke er valgt for delområdet/lokalplanen. Gøres dette, vil systemet informere om, at der er valgt en anvendelse, som ikke er angivet for området. Meddelelsen er blot en information og skal ikke ses som en fejlmeddelelse.

Figur 21. Informationsmeddelelse ved registrering af anvendelse specifikt for byggefelt

Hvis ikke byggefeltet regulerer anvendelse, skal det angives i feltet ”Markér her hvis anvendelsen ikke reguleres specifikt på dette byggefelt”, Figur 20, C.

2.5.4. Bebyggelsesomfang for byggefelt

Under afsnittet ”Bebyggelsesomfang for byggefelt” skal der tages stilling til følgende afkrydsningsfelter, se evt. Figur 20, D:

Markér her, hvis byggefeltets bestemmelser eller placering udelukkende skal betragtes som vejledende

Hvis byggefeltets bestemmelser og/eller placering er formuleret ”vagt”, skal der markeres i dette felt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis plandokumentet anvender følgende formuleringer:

• ”Byggefelterne skal placeres i princippet som på kortbilag 1.”
• ”Placeringen af byggefelterne er vist på principskitsen.”
• ”Ny bebyggelse skal placeres inden for de retningsgivende byggefelter.”

Markér her, hvis der ikke må bygges uden for byggefeltet

Som udgangspunkt skal du markere i afkrydsningsfeltet, hvis al bebyggelse skal ligge inden for byggefelterne. Det gælder også evt. eksisterende bebyggelse. Der kan være undtagelser:

• Hvis der er eksisterende bebyggelse uden for byggefelterne, skal du ikke markere i afkrydsningsfeltet. Markering i afkrydsningsfeltet betyder med andre ord ikke, at ”ny bebyggelse kun må være her”, men at ”al bebyggelse skal være her”. Sekundær bebyggelse som småhuse op til 50 m² vil dog altid være tilladt uden for byggefelterne.
• Når planen omfatter delområder, gælder markeringen kun for det enkelte delområde. Hvis der i ét delområde gerne må være bebyggelse uden for byggefelterne, skal du ikke krydse af i feltet for byggefelter i netop dette delområde. Det er f.eks. tilfældet, hvis der er eksisterende bebyggelse uden for byggefelterne i delområdet. Omvendt skal du markere i feltet for byggefelter, der ligger i et delområde, hvor bebyggelse uden for byggefelterne ikke er tilladt.

Markér her, hvis bebyggelsesomfang ikke reguleres specifikt på dette byggefelt

Hvis ikke plandokumentet indeholder bebyggelsesomfang for byggefeltet, skal du markere i dette felt.

Er der til gengæld omfangsbestemmelser i plandokumentet, skal du ikke markere i feltet. Derimod skal du tilføje omfangsbestemmelser ved at trykke ”Tilføj bestemmelser”, hvorefter du får vist en dropdown-menu med forskellige bestemmelser, som kan tilføjes. Se Figur 22.

Figur 22. Bestemmelser, der kan tilføjes på byggefelter.

Når du tilføjer omfangsbestemmelser, skal du angive en enhed ud for ”Maks. etageareal (m2)”. Det skyldes, at et byggefelt kan bestå af flere polygoner. Enheden bruges til at forstå, hvordan en omfangsbestemmelse skal fortolkes iht. polygonerne. Du kan vælge:

• Pr. felt: der eksempelvis kan være, hvis byggefeltet består af tre polygoner, betyder et maks. etageareal på 300 m² pr. felt, at der i alt må bygges 900 m² inden for byggefelterne – 300 m² for hvert polygon.
• Felterne som helhed: det betyder for eksempel, at hvis byggefeltet består af tre polygoner, betyder et maks. etageareal på 300 m² for felterne som helhed, at der må bygges maks. 300 m² inden for alle tre polygoner. Arealet fordeles på baggrund af polygonernes størrelse.

Består dit byggefelt kun af et enkelt polygon, kan du frit vælge en af ovenstående enheder.

2.6. Trin 5: Datoer og parter

2.6.1. Datoer

Før lokalplanen kan sendes i offentlig høring, skal der angives en ”Forslagsdato”, som er datoen, hvor kommunalbestyrelsen vedtog lokalplansforslaget samt en start- og slutdato for høringsperioden. Når datoerne er registreret, vil feltet ”Høringsperiode” angive høringsperioden i uger og dage, Figur 24, A. Se mere i planlovens kapitel 6.

2.6.2. Høringsparter

Det er muligt at angive, hvilke høringsparter, der skal modtage en e-mail vedrørende lokalplansforslagets offentliggørelse (Figur 24, B). Landsdækkende (obligatoriske) høringsparter administreres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan ikke fravælges. Kommunen administrerer kommunale (valgfrie) høringsparter under ”Administrer høringsparter” (Figur 24, C).

Figur 24. I Trin 5 skal Forslagsdato samt Startdato og Slutdato for høringsperioden angives.

2.7. Trin 6: Opsummering og offentliggørelse af forslag

Trin 6 viser en opsummering af de registrerede oplysninger fra Trin 1-5.  Er der en mangelfuld registrering i forhold til de obligatoriske felter, vises dette med et rødt kryds og markeres med ”Mangler data” ud for det pågældende trin, Figur 25, A. Er alle obligatoriske felter udfyldt i et trin, markeres dette med ”Udfyldt korrekt”, Figur 25, B.

Figur 25. Trin 6 viser en opsummering af registreringerne.

Lokalplanen kan indberettes som forslag, når alle obligatoriske felter er udfyldte. Dette gøres ved at klikke ”Indberet forslag” nederst på Trin 6, Figur 26, A.

Figur 26. I Trin 6 offentliggøres forslaget ved at klikke "Indberet forslag". 

Lokalplanen er nu offentliggjort og sendt i offentlig høring til landsdækkende (obligatoriske) og kommunale (valgfrie) høringsparter. Desuden sendes en e-mail med en kvittering for offentliggørelsen til den mailadresse, som er registreret til brugerens MitID.

Indtil dagen, hvor høringsperioden udløber, er det muligt at forlænge høringsperioden. For at forlænge høringsperioden, fremsøg lokalplanen på forsiden af Plandata.dk og klik ”Vis plan”. Vær her opmærksom på at søgningen er filtreret til at vise ”Lokalplan” og ”Forslag”.

Fra overblikssiden over lokalplanen klikkes på de tre prikker i øverste højre hjørne, hvorefter der kan klikkes ”Forlæng høringsperiode”, Figur 27, A.

Figur 27. Det er muligt at forlænge høringsperioden indtil dagen, hvor høringsperioden slutter.

Derefter åbnes der et nyt vindue, hvori slutdato for høringsperioden kan ændres. Ved forlængelse af høringsperioden skal der uploades et nyt plandokument. Derudover skal der angives en begrundelse for forlængelsen af høringsperioden i en supplerende meddelelse til de høringsparter, der blev informeret, da lokalplanen kom i høring. 

Til sidst klikkes der ”Forlæng høringsperiode”. Planen er nu blevet sendt i forlænget høring, og en meddelelse om statusændring sendes til landsdækkende (obligatoriske) og kommunale (valgfri) høringsparter.

Imens lokalplanen er i høring, eller efter endt høring, oprettes en ”Kladde til vedtagelse”, hvori eventuelle rettelser til lokalplanen kan påbegyndes inden den offentliggøres som ”Vedtaget”.  
En ”Kladde til vedtagelse” oprettes ved at fremsøge lokalplanen på forsiden af Plandata.dk og åbne lokalplanen ved at klikke ”Vis plan”. Bemærk at søgningen skal filtreres til at vise ”Lokalplan” og ”Forslag”. Nederst på overblikssiden for den valgte lokalplan, er det muligt at klikke ”Kladde til vedtagelse” (Figur 28, A).

Figur 28. På overblikssiden for lokalplanforslaget er det muligt at klikke "Kladde til vedtagelse" og påbegynde registreringen inden den vedtagne lokalplan offentliggøres.

Alle registrerede oplysninger fra forslaget, vil være overført til kladden til vedtagelse. I kladden til vedtagelse er det, ligesom i kladden til forslag, muligt løbende at registrere de oplysninger som tilgår eller rettes i lokalplanen frem mod vedtagelsen i kommunalbestyrelsen. I kladden til vedtagelse kan alle 6 trin i venstremenuen gennemgås på samme måde som da ”Kladden til forslag” blev oprettet.

I det følgende gennemgås de nye oplysninger, der skal registreres for at kunne vedtage lokalplanen. Alle de registrerede oplysninger kan ændres under hensyntagen til planlovens kapitel 6 krav om, at større ændringer mellem forslag og vedtagelse kan udløse behov for fornyet høring. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen tager beslutning om behov for fornyet høring, er det muligt at oprette en "Kladde til fornyet høring" (Figur 28, B). Se mere i Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk.

Desuden er det muligt at bortfalde planen, hvis den ikke længere ses som relevant eller på anden måde ikke skal videreføres til en endelig vedtaget plan (Figur 28, C). Når man bortfalder en plan skal man oplyse bortfaldsdatoen.

4.1. Trin 1: Stamdata

I Trin 1 skal det vedtagne plandokument uploades, Figur 29, A. Det er desuden muligt at se det tidligere uploadede plandokument, Figur 29, B.

Figur 29. I Trin 1 skal det vedtage plandokument uploades.

4.2. Trin 5: Datoer og parter

Inden offentliggørelsen af den vedtagne lokalplan, skal vedtagelsesdato og ikrafttrædelsesdato angives, Figur 30, A. ”Vedtagelsesdatoen” er den dato, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget planen. Vedtagelsesdatoen skal være før dags dato og efter høringsperiodens udløb. 

”Ikrafttrædelsesdatoen” er den dato, hvor lokalplanen offentliggøres og således er juridisk gældende. Hvis Ikrafttrædelsesdato ikke angives, sættes den af systemet til dags dato. Ikrafttrædelsesdatoen kan tidligst være dags dato.

Det skal desuden angives, hvilke parter, der skal orienteres om lokalplanens vedtagelse. Som udgangspunkt er de høringsparter, som blev orienteret, da planen blev sendt i forslag tilvalgt i listen over høringsparter. 

Figur 30. I Trin 5 registreres lokalplanens vedtagelses- og ikrafttrædelsesdato.

4.3. Trin 6: Opsummering og offentliggørelse

Lokalplanen kan indberettes som vedtaget, når alle obligatoriske felter er udfyldt og høringsperioden er udløbet. Klik ”Indberet vedtaget plan” for at offentliggøre lokalplanen som en vedtaget, Figur 31, A.

De markerede høringsparter får tilsendt en e-mail om lokalplanens offentliggørelse. Derudover sendes en e-mail med en kvittering for indberetningen til mailadressen, der er registreret under brugerens MitID. Denne kvittering sendes på dagen for ikrafttrædelse.

Det anbefales at kontrollere, at det uploadede plandokument er korrekt inden indberetningen af den vedtagne plan, idet det herefter ikke er muligt at redigere i plandokumentet.

Figur 31. Når alle obligatoriske felter er udfyldt, kan den vedtagne lokalplan offentliggøres.

I Plandata.dk er de digitale registrerede oplysninger vejledende, mens plandokumentet (PDF-filen) er juridisk bindende. Det betyder, at du altid kan fejlrette de registrerede oplysninger i en lokalplan, som har status "Vedtaget" i Plandata.dk, hvis der er uoverensstemmelser mellem plandokumentet og de registrerede data. 

5.1. Fejlret-funktionen til mindre rettelser

Fejlret bruges, når de registrerede bestemmelser ikke stemmer overens med plandokumentet, og ændringen ikke påvirker planens retlige gyldighed. Fejlrettelser sker med tilbagevirkende kraft, så det fremgår, at den korrekte registrering altid har været gældende.

Eksempler på fejlret:

• Fejl i maksimal bygningshøjde: Kommunen opdager, at den maksimale bygningshøjde er registreret som 85 meter i stedet for 8,5 meter i Plandata.dk.
• Fejl i zonestatus: Kommunen opdager, at zonestatus for delområde 1 er registreret som sommerhusområde, mens det juridisk er korrekt angivet som byzone i plandokumentet.

Figur 32. Det er til enhver tid muligt at fejlrette i en registrering i Plandata.dk for en lokalplan i status vedtaget.

Sådan bruger du funktionen Fejlret

1. Gå til overblikssiden for den lokalplan, der indeholder fejlen.
2. Nederst på siden, klik på "Rediger".
3. Vælg "Fejlret" i det dialogvindue, der åbner (Figur 31, A).
4. Klik på "Fortsæt" for at åbne Plandata.dk’s indberetningsflow (Figur 31, B). Her kan du rette de registrerede oplysninger, så de stemmer overens med plandokumentet.

5.2. Oprettelse af ny version med Ændr-funktionen

Ændre bruges, når der skal oprettes en ny version af en plan, fordi planens indhold ændres gennem ny planlægning. Ændringer medfører en ny versionshistorik og viser, at ændringen først er gældende fra det tidspunkt, den blev registreret.

Eksempler på ændre-funktionen:

• Delvis aflysning af et område i en lokalplan: Hvis en kommune beslutter at aflyse en del af et område i en lokalplan for at lave ny planlægning, skal ændringerne registreres med funktionen ændre.
• Ændring af en ramme i en kommuneplan: Hvis en kommune reviderer en ramme i kommuneplanen og vedtager nye bestemmelser, bruges ændre til at oprette en ny version.

Du kan læse mere om, hvordan man anvender "Ændre"-funktionen i vejledningen, her.

Det muligt at aflyse lokalplaner eller specifikt aflyse delområder og byggefelter. Se mere om Aflysning og delvis aflysning af lokalplaner, som gennemgår, hvordan lokalplaner aflyses i Plandata.dk.

6.1. Underkendelse af planer fra Planklagenævnet

Bliver en plan underkendt af planklagenævnet så se følgende vejledningen: Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk.